Velkommen

Tak fordi du kigger indenfor. Hvis du har lyst, så må du meget gerne lægge en kommentar.

mandag den 30. april 2012

FÆRDIG - med at rense gulvtæppet i stuen. Dejligt. Pænt. Friskt.

I fredags kørte jeg et smut i IKEA. De ting, jeg manglede, sælges nemlig ikke via netshop. Så jeg måtte jo afsted! Med hjem kom en lækker støbejernsgryde (sådan en har jeg længe ønsket mig, og det er jeres (eller ihvertfald nogle af jer) skyld. Jeg har læst, at mange af jer bager de lækreste brød i sådan en.), 5 monteringspuder (som ikke "klapper sammen"), et sæt gardiner, 2 gallerihylder + et par småting.

Tilbage til brødet. I går lavede jeg dejen ,og i morges bagte jeg så brødet i gryden. WAUW - det er lækkert. Godt jeg gav mig selv sådan en gryde. Desværre er batteriet på mit kamera løbet tør for strøm. Men hvis jeg når det (inden ungerne kommer fra skole og skal ha' noget at spise), så skal jeg nok vise et billede.

Nu vil jeg køre ind og aflevere tæpperense-maskinen og derefter køre ud og se på lidt blomster.........

fredag den 27. april 2012

TILLYKKE

Tillykke til min bror Brian som fylder 34 i dag. Hans lille Merle skal ha' fjernet polypper og lagt dræn i dag. Knus til Merle-pigen.

torsdag den 26. april 2012

TANKESTREG

ØV - hvorfor kan man ikke købe TANKESTREG fra Geilsk uden samtidig at skulle købe garn? ØV altså.

onsdag den 25. april 2012

Dejlig morgen

Så så man lige mig vinde igen.
På Marions dejlige blog -
Tusind tak.
Så kan dagen i dag (som også byder på skolefest for Freya) kun blive skøn.

mandag den 23. april 2012

I dag modtog jeg min præmie fra Tanja ............ + en dejlig chokolade-overraskelse. Tak Tanja.


tirsdag den 17. april 2012

Georginer - Dahlia

Jeg har måttet acceptere - eller i hvertfald se i øjnene - at alle (og det var mange!) mine overvintrende georginer/dahlia er gået til. ØV ØV og tre gange ØV.

I et tidligere indlæg viste jeg årets ny-erhvervede knolde (der skal nemlig lidt nye til hvert år synes jeg). Men da de nu er de eneste, jeg tilsyneladende får i år, ja så kørte jeg på planteskole i går og fandt heldigvis lidt flere. JEG VIL NEMLIG IKKE GÅ NED PÅ AT HA' FOR FÅ GEORGINER, - har nemlig en plan med dem i år.

Håber dog stadig at finde flere (som jeg kan li').


Nu er de alle pottede og kan så bare vokse sig klar til at komme i jorden og starte deres blomsterpragt.

mandag den 16. april 2012

Luft-bukser

..ja det kalder Laura altså berber-bukser.
I går syede jeg et par til hende og nåede lige at ta' et billede inden hun smuttede i skole i dem i dag.


Derudover fik jeg syet en boks og en madpakke-pose.



Og se (bare I kunne dufte) - gyldenlak fra haven.


Ellers stod weekenden på fodbold (Freya var afsted til træningsstævne fra fredag til søndag) og fliselægning (i niecens køkken). Jeg fik en Oilily-troley af vores nice, som hun aldrig har fået brugt, og som har stået i et skab i 2 år. Den er bare lækker, - glæder mig til at bruge den.

fredag den 13. april 2012

1 præmie i hus

Posten har lige været her, og med sig havde han en pakke til mig, - nemlig min den ene af mine præmier fra tidligere på ugen.

Præmien var 1 meter stof (frit valg på alle hylder) + et valgfrit mønster fra Malika og Rosa  . Jeg valgte følgende ...............


Jeg er glad, glad, glad.

2 "poser"

Måske kan de bruges som værtindegave med en lille blomst eller lidt "guf" i.


Yderstoffets motiv er gamle symaskiner.
Jeg havde åbenbart fået slået "tænkeren" fra, ihvertfald vender motiverne dumt (forkert!).


Forets motiv er trådruller.

torsdag den 12. april 2012

Onsdag startede for mit vedkommende med et tandlæge-check. Derefter fortsatte jeg op til far. Jeg havde medbragt 4 potter med perlehyacinther til mors gravsted, og det var min mening at køre forbi kirkegården på vej hjem, når jeg kørte fra far. Men da jeg var ved at køre klar til at sige farvel til far, så ringede Lauras lærer og sagde, at Laura havde ondt i hovedet og nu lå og sov. Så jeg skyndte mig bare at køre ned efter hende. Så sov hun et par timer og var så heldigvis frisk igen.
Laura har for ganske nylig lært at cykle, så i går aftes gik vi alle 5 en dejlig, lang tur. - Det vil sige ungerne cyklede - også Laura. Vi fik plukket blomster til et par fine buketter.............



To sider af samme sag..........

....... ja det kan man vist godt kalde noget af det, jeg har fået lavet på sy-værelset i dag. Nemlig en tehætte.



tirsdag den 10. april 2012

2 gange på én dag

Det er simpelthen for vildt og for lækkert og for godt og ALT MULIGT.
Nu tænker du måske "SLAP NU LIGE LIDT AF - FALD DOG NED PÅ JORDEN KONE og kom så til sagen for fortæl nærmere".
- Ja ja jeg skal nok.
Ser I jeg har lige opdaget, at jeg har vundet endnu en give-away i dag - nemlig denne
Hvor er jeg bare glad.
Og se bare - regnen er også holdt op.
Fantastisk dag.

En brugt påske

Påsken gik uden blog-indlæg fra min hånd.

Vi startede ferien med at køre ud til vores niece Mona om lørdagen. Tage havde lovet at se på hendes køkkengulv, som var skimmel-ramt.

Søndag holdt vi påskefrokost hos far sammen med min bror, svigerinde og deres børn. Efter frokosten havde påskeharen sørme været der og lagt 248 (eller var det 268) chokoladeæg i morfars/bedstefars "have". Og som sædvanligt gik både store og små til opgaven med højt humør og barnlig glæde, og alle ragede flest mulige æg til sig. Senere søndag-aften kom Brian og Sandi (min bror og svigerinde) over til os med "sveskerne" (Nadia og Merle altså). Vi var så heldige, at Nadia og Merle godt ville holde ferie hos os, så de var hos os indtil onsdag-aften.

Torsdag-morgen kørte jeg Maya til Vejle. Hun skulle til påske-stævne (håndbold) i DGI-huset fra torsdag til lørdag. Derefter fortsatte jeg ud til niecen - Mona, hvor Tage, Freya og Laura allerede var kørt ud. Køkkenet blev revet ud, gulvet brækket op og gravet ud.

Fredag havde Laura en rigtig grim hovedpine, så hun og jeg blev hjemme, mens Tage og Freya kørte ud til Mona og fortsatte med gulvet.

Lørdag startede jeg med at køre Laura ned til en klassekammerat, og derefter gik turen igen til Vejle for mit vedkommende, - Maya skulle hentes.

Søndag støbte vi gulv hos Mona i dejligt solskinsvejr.

Mandag (i går) kørte Tage og Laura ud og hentede nye høns, mens jeg gik på syværelset.


Skøn morgen

Ja det er i sandhed en skøn morgen (omend vejret lader meget tilbage at ønske, - men det er en helt anden sag).
Jeg sidder her ved computer og er lige forbi denne side............ http://madebymiahansen.blogspot.com/2012/04/den-heldige-vinder-er.html,
og hvad opdager jeg så .......... JEG HAR VUNDET.
Hvor er det bare godt.

tirsdag den 3. april 2012

Færdig-gjort ............ endelig

Den blå "kurv" har i nogen tid ventet på, at jeg skulle få et "kald". Det fik jeg så for et par dage siden. Det som manglede var en form for lukning, da jeg syntes selve "kurven" var blevet lige rigelig stor.



Den røde "pose" skal være erstatning for alle de plastikposer, der bruges her i huset. De store tøser vil ikke ha' deres skolemad i en madkasse, istedet bruger de/vi plastikposer. Nu vil jeg istedet sy nogle af disse "poser" (som er foret med voksdug) i forskellige størrelser. De er da også pænere at se på end plastikposer, - synes moderen ihvertfald. - Nu må vi se hvad tøserne siger.