Velkommen

Tak fordi du kigger indenfor. Hvis du har lyst, så må du meget gerne lægge en kommentar.

mandag den 4. august 2014

Hu hej hvor tiden dog går.

En helt forrygende sommer har det jo været og er stadigvæk. Nu har vi taget hul på sidste uge af ungernes og Tages ferie. Ugen er startet lidt anerledes, end jeg umiddelbart havde tænkt mig. - Jeg fik to bistik i går (efter at have "høstet" 30 kilo honning!) - et ved øjet + et på halsen. Efter en times tid fik jeg et sindsygt udbrud af nældefeber over hele kroppen, som kløede helt vanvittigt. Tage endte med at ringe til vagtlægen. Fik noget håndkøbsmedicin, som ikke hjalp synderligt. Derimod fik jeg voldsom kvalme og diarré (ved godt, at det ikke er specielt interessant, men det fik jeg altså) og endte med at brække mig ud over badeværelses-gulvet. SÅ kunne jeg endelig falde i søvn, og i morges var nældefeberen væk. Tilbage var så et grimt ansigt. Så min plan om at skulle ordne forskellige ærinder i Horsens blev droppet (er også bare sindsyg træt som efter en solid omgang influenza). Nå nok om det.

Hvad er der så sket siden sidste indlæg. Jo min var måtte igennem en lang hospitalindlæggelse og senere på genoptræningsophold. Men i sidste uge - efter at ha' været væk hjemmefra i 2 måneder - kom han endelig hjem. Så planen om at vi skulle bruge sommeren på at male al mur- og træværk på både stuehus og stald gik fløjten.

Vi har været på marked i henholdsvis Salten, Sondrup og Horsens, og det var rigtig gode markeder, hvor jeg alle tre steder fik en del med hjem fra.

Yngste-datter og jeg har været i Legoland.


Yngste-datter fyldte 9 år. På hendes fødselsdag vendte vi bilen mod Djursland for at fejre hende (og min svigerinde) oppe hos min bror, svigerinde og to niecer sammen med en masse andre skønne mennesker. Men omkring Århus måtte vi vende om på grund af problemer på Tages arbejde. Så vel hjemme igen måtte vi lyn-hurtigt handle ind og improvisere en fødselsdag for Laura - med bål-hygge, kagemand etc..

Vi har været i Djurs-Sommerland. Fik høstet af naboen samme dag mens vi var væk.

Var til en rigtig god vej-fest i lørdags.

Har været ved Hølken Strand og bade, spise, hygge................


Tage har givet mig en ny mobil - efter 5 med min første mobil. Skal til at sætte den op i aften. Glæder mig.

Vi har været til studenter-fest. En dejlig og hyggelig dag.

Jeg har inden for de sidste par dage vundet i 2 giveaways på henholdsvis 

- http://annecathrinebro.dk/ - Her vandt jeg Hyaluron-filler Concentrate fra Eucerin
og
- http://www.minemirakler.dk/ - Her vandt jeg en børnesangbog (Tangokat)

Lækre, lækre præmier som jeg lægger billeder op af senere.

MEGET andet er sket de sidste to måneder, men nu må denne lille up-date være nok for nu. Glæder mig til at komme ordentligt i gang med at blogge igen. Nyd resten af sommeren.