I går var vi (min bror, svigerinde, 2 niecer + os 5 herfra) til påskefrokost hos far. Far havde sørget for drikkevarerne + påskeæg (som senere skulle findes i haven), og vi havde medbragt mad. Det var en rigtig dejlig - og varm - dag.
Og alle 5 kusiner nød som altid hinandens selskab.
Og så var jeg bare MEGA-HELDIG!!!! Jeg havde en fødselsdagsgave til gode fra min bror og hans familie og se nu lige her, hvad jeg fik.
Det her (3 fat-quarters + lynlås) er fra Nadia (min 5-årige niece). Hun har selv valgt det SUPER-FLOTTE stof, som jeg bare er rigtig glad for. Jeg tror, hun kan blive en god ledsager at ha' med på nye stof-indkøb.
Her ses kattestoffet helt tæt på.
Og her er gaven fra Brian, Sandi og Merle. - 6 LÆKRE fat-quarters i skønne, afstemte lilla farver + en opskrift.
Uha jeg glæder mig til at komme i gang. Hov - bemærk lige de fine kort - dem har Nadia lavet.
Nu tror jeg at jeg vil vække manden min. Han var tidligt oppe i dag, fordi han egentlig skulle køre Maya til håndbold-stævne i Skive. Men han slap, fordi der var biler nok, så han tog sig lige en lille, velfortjent ekstra-lur på sofaen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar