Velkommen

Tak fordi du kigger indenfor. Hvis du har lyst, så må du meget gerne lægge en kommentar.

fredag den 17. januar 2014

Far til fire

Opdagede til min store glæde i går aftes, at jeg har vundet 4 billetter til den nye "Far til fire"-film på denne blog


Jubiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii.

........................................................

Så for noget tid siden et indlæg om hjemmelavede karklude på en blog.
Jeg har kopieret idéen.
Havde nemlig en rest frotté liggende i en "dum" størrelse, som ikke rigtig kunne bruges til så meget.
- Det blev til 14 karklude!


mandag den 13. januar 2014

Endnu en fra kurven

Så blev min "Tankestreg" endelig færdig. Også den kunne være pænere i finishen. Men.............




Noget bliver færdigt

Jeg havde fået samlet mig en hel vasketøjskurv fuld af ufærdige strikkeprojekter. Så jeg aftalte med mig selv, at jeg ikke måtte (må - mangler stadigvæk 2 ting!!) gå i gang med nye strikkerier, før kurven var/er tom.

Første stop blev denne sweater, som mellemstedatter har fået. Desværre er min finish ikke så go'.


Næste projekt blev disse strømper til mig selv.


.......................................

Inden jul fik jeg syet et 3. restetæppe. Så mine 3 tøsepiger fik hver et "sofa-hygge-tæppe" i julegave.



Havde ønsket mig disse 3 bøger i julegave, men fik dem ikke, - de blev istedet en januar-gave til mig fra mig!



onsdag den 8. januar 2014

Håndbold-fitness

I går aftes blev min krop flyttet og brugt - helt bogstavligt. Som det ikke er sket i efterhånden mange år. Manden og jeg var til håndbold-fitness. Derfor de korte sætninger i dag. Man er jo lidt forpustet. Og man forbereder sig på, at dagen i morgen står i de gakkede gangarters tegn. Det er jo altid værst på 2. dagen. Det husker man jo. Så små bevægelser. Små bevægelser. Der ses frem til en fast bagdel. Fladere mave. Et positivt konditionstal. Stærke arme og ben. Sådan som det var engang. Ganske vist i et andet årtusind. Men man husker det endnu. Og med glæde. Urealistisk? Måske. Måske ikke.


Sådan!

mandag den 6. januar 2014

VIL SÅ GERNE........

eje disse 4 termokrus:



Men de sælges ikke i Danmark og kan ikke finde en norsk web-butik som sælger udenfor Norge.
Hvis nogen kender en web-butik, som sælger dem, og som sender til Danmark, - så sig endelig til.

søndag den 5. januar 2014

Derma

Har modtaget min Derma-præmie, som jeg vandt på bloggen http://denormale.com/ - stofnet/indkøbsnet og 3 Derma-produkter.