Velkommen

Tak fordi du kigger indenfor. Hvis du har lyst, så må du meget gerne lægge en kommentar.

torsdag den 29. marts 2012

Videre ...................

En UFO er ikke længere en UFO men en færdig te-hætte, som nu venter på at komme videre i verden.

lørdag den 24. marts 2012

Færdig

Så er skabet til Laura færdigt. Som før nævnt så skal det bruges til hendes Build-a-bear-tøj. Det var et lakeret fyrretræsskab, som oprindeligt hængte i mine forældres køkken, før de flyttede fra deres gamle hus. Da de måtte flytte, var skabet en af mange ting, som endte ovre hos os, fordi der ikke var plads i det nye hus, og fordi jeg syntes det var for godt til marskandiseren (som også hentede en hel del). Indtil nu har det så stået ude i vores fyr-rum og ventet ............ ventet på at konen i huset skulle få en idé.


Skabet, som før var et hænge-skab, har nu fået ben istedet.


Sommerfuglene på lågen er spejle.


Pip-tapet.

Jeg er tilfreds, og det er Laura også. Så kan man vist ikke forlange mere.

Pakke-post

I dag havde posten en pakke med til mig. Det var fra Camilla, hos hvem jeg vandt en give-away. Jeg føler mig meget heldig, for det var virkelig en "guf-pakke". Tak Camilla.


Smukt pakket ind - spændende


Fint kort


HERLIGHEDER

fredag den 23. marts 2012

Et rundt tal

Hov - jeg har da lige opdaget, at jeg har rundet de 50 faste læsere. Skønt.
Måske jeg skulle overveje en give-away i den anledning. Hmmmm må lige lægge hovedet i blød.

Masser af nyt

Jeg har været til morgenkaffe og rundstykker i Freyas klasse her til morgen. Årsagen var, at hendes klasselærer siden 1. klasse (hun går nu i 6.) går på pension, - i dag var sidste dag. En hyggelig afslutning på 6 gode år.

Vel hjemme sætter jeg mig herop (til computeren forstås) med bange anelser. Bange anelser fordi jeg tidligt i morges lige ville "på" min blog. - OG SÅ VAR DER BØVL. Min blog var simpelthen væk, og set i lyset af den virus computeren var ramt af for nylig, så turde jeg ikke gøre det som Google foreslog.
Nå men jeg satte mig igen for skærmen - stadig det samme. Besøgte andre blogs som jeg er fast læser af - men jeg var bare væk. Tog en dyb indånding (tænkte at jeg bare ikke kunne undvære den her blog, så det måtte briste eller bære) og gjorde som foreslået. OG DET VIRKEDE............ JUBIIIIIIIIIIII. Puha der drog jeg lige et lettelsens suk. Nu mangler jeg bare at finde ud af, hvorfor jeg STADIGVÆK (det har stået på LÆNGE) ikke kan tilføje og fjerne blogs på min blogliste. Gode forslag modtages stadig med kyshånd.

I går formiddags var min far og jeg i Plantorama og fik som sædvanligt fyldt vognen. Heldigvis havde jeg været så forudseende, at jeg onsdag-formiddag havde været ude i genbrugsbutikken og læsse en masse af som længe havde lagt i bagagerummet. - Så bagagerummet var tomt og ventede bare på vores planteindkøb. Se lige alle herlighederne som jeg fik af min far....................


En smuk orchidé


Hvid nøgleklokke - har den lilla i forvejen



Frø - far købte også forskellige slags tomater, så vi udveksler planter senere på året, så vi hverisær får 4 forskellige sorter.


Jeg skal ha' lidt nye georginer hvert år.


Apropos georginer så var jeg i går ved at "pakke" min overvintrede georginer ud af deres flamingokasser. Det var mildest talt ikke et opmuntrende syn. Måtte smide ca. halvdelen ud. Og de resterende ser bestemt ikke gode ud. Krydser fingre - men øv. Jeg var overbevidst om, at de havde haft en god vinter i de nye kasser.


Jeg har den holdning, at georginer kan man ikke få for mange af.


Elsker duften af fresiaer så nu vil jeg prøve, om jeg har held med mig.


En trold-kirsebær - har aldrig set sådan en før. Den ser ud til at blive "yndig".



Og så lige et par brændende kærlighed til sofabordet.

På vej hjem fra Plantorama kørte vi på kirkegården og fik gjort forårs-pænt.

Jeg har lovet Laura en "pige-tur" til byen i dag, så jeg henter hende fra skole. Men inden da skal jeg lige ha' svinget penslen. Jeg er ved at lave et skab til Lauras Build-a-bear-tøj. Desværre glemte jeg at ta' et "før-billede". Men når jeg er færdig med skabet om et par dage, så vil jeg vise, hvordan det er kommet til at se ud. Det bliver godt.

fredag den 16. marts 2012

Virus

Puha - vores computer blev ramt af en virus først på ugen. Nu er vi heldigvis "kørende" igen.

onsdag den 7. marts 2012

Jubiiiiiiiiiiiii - så er det sket igen.
Har lige fundet ud af at jeg har vundet i en skøn give-away på denne blog

Nej hvor jeg glæder mig til at modtage præmien.

fredag den 2. marts 2012

Strikket hue til Laura

Jeg fik en ny, dejlig rundpind i fødselsdagsgave af en af mine "Rokkevenner". Den er nu blevet taget i brug, - jeg har strikket en ny hue til Laura. Mønsteret er fundet på Faktas hjemmeside.