Velkommen

Tak fordi du kigger indenfor. Hvis du har lyst, så må du meget gerne lægge en kommentar.

mandag den 30. maj 2011

I dag

I dag er det 24 år siden at Tage og jeg begyndte at komme sammen. På vores 10-års-dag blev vi gift, så vi har også 14 års bryllupsdag i dag.

søndag den 29. maj 2011

Og lidt mere..........



..............................

Ja dagen i dag er blevet brugt i Jem&Fix (som ikke havde det vi skulle bruge), Silvan, sy-værelset og haven. Godt nok trængte huset til en kærlig hånd men det lod jeg altså som om jeg ikke så!!!!!!!!!!
Vi var forøvrigt til vejfest i går. Det er altid rigtig hyggeligt og også denne gang.

lørdag den 28. maj 2011

Mere fra sy-værelset



Ja så har jeg været i gang med at sy i noget af Tilda-stoffet. De 2 bokse skal bruges som gave!!

fredag den 27. maj 2011

Nyt fra sy-værelset

Denne "pung" skal min niece Nadia have, - det er nemlig hende, der har givet mig stoffet, som hun selv har valgt.

Og hendes lillesøster Merle skal selvfølgelig ik' snydes, så hun får denne.

Og så er jeg kommet lidt videre på tæppet, som jeg har lovet Tage.


onsdag den 25. maj 2011

Nye bed-planer

Når georginerne til efteråret må bøje sig for frosten, og jeg har fået dem gravet op og sikkert i hus, så skal der ske noget andet i det bed. Jeg såede lupiner for noget tid siden og har priklet 50 fine små planter. De skal plantes i bedet. Jeg har i dag modtaget frø til røllikker, fingerbøl og riddersporer. Når de forhåbentlig også er blevet "til noget", så skal de også plantes i bedet i store grupper.



................................

Udover ovenstående frø så købte jeg også frø til en fredløs, som jeg aldrig havde set før. Spændende.


Fandt lige et billede af den...............

..........................

Og så skal I da også lige ha' et billede af Laura.

Med vilje ingen billeder

Hvad skal det nu betyde??????? Jo altså........ I går kørte jeg i Bryggen i Vejle - kun med 2 butikker for øje. Panduro og Søstrene Grene (ja den har vi godt nok også i Horsens, men nu var jeg jo lige i nærheden af en butik så......). Skulle finde lidt fødselsdagsgaver i Panduro til én fra min fødselsdagsgruppe på http://www.rokken.dk/. Det gik også planmæssigt, men så skulle jeg jo også lige checke Tilda-stofferne!!! Her gik det "galt". Sidst tøserne og jeg var dernede, havde de næsten ingen fat-quarters med Tilda, så da købte jeg ik' noget og var temmelig skuffet. Det er jeg ikke mere!!!!! Der var masser. Og lad det være sagt med det samme, - jeg mestrede IKKE begrænsningens kunst. Og det er så her, overskriften kommer ind i billedet. For hvis jeg tager billeder af dem alle, så bli'r det jo ret synligt. Nå men jeg er glad og glæder mig til at lave en masse med de skønne stoffer.

I dag har jeg været på sy-værelset og fået syet på Tages tæppe. Det har lagt stille alt for længe, men i dag tog det et pænt ryk fremad. - Det kunne jeg egentlig godt ha' taget et billede af. Nå det må I ha' til gode til en anden dag.

Ellers går det susende godt her. Fodboldtræning, fodboldkamp, håndboldtræning, køb af stålbuer/-spær til en lille rundbuehal, rabarbergrød, pavlovadessert, "Komet-barn", vejfest på lørdag, oceaner af tøjvask, dejlig have................. jeg kunne blive ved.

Ha' en skøn onsdag-aften.

mandag den 23. maj 2011

Hængepartier

...ja jeg taler altså ikke om de kropslige hængepartier, mere sådan i den brede forstand!!

Kom hjem fra en skøn Rhodos-tur for en uge siden. Lidt billeder derfra..............







Vel hjemme igen var det dejligt at komme i haven. Nedenstående 3 billeder er af en rhododendron, som jeg fik af min far for 2 år siden, - den er så smuk.




For snart lang tid siden var jeg med i en stof-bytte/fabric swap, hvor jeg sendte stofrester til en kvinde i Canada. I lørdags kom der så en pakke til mig fra Rhonda. Se bare her...........









Nå nu tror jeg, at det er blevet tid til. at jeg skal ud og trække nogle rabarber. Har også nogle gulerødder liggende, som ikke længere er helt så spændstige, som de har været (hvem kender ikke det!!!!!!!!). - Så mon ikke de (og vi) vil være bedre tjent med at ende deres dage i en gulerodskage.....


søndag den 22. maj 2011

Nummer 22

Velkommen "Mortiltre" du er nu min "faste læsere" nummer 22. - Du får lige en blomst med på vejen...........

søndag den 8. maj 2011

Den kommende tid får I ro herfra. I morgen tidlig rejser ældste-datter og jeg på mor-datter-tur til Rhodos.

onsdag den 4. maj 2011

Dagens mission

har været at få brugt nogle æg. - Vi stod nemlig med et luksus-problem. Vores høns lægger mange æg for tiden - i gennemsnit 30 om dagen. En del bliver afsat rundt omkring, men det kan ikke helt gøre det i disse dage. Så dagen idag har stået i bagningens tegn. Resultat: 3 roulader, 2 chokoladekager, 2 drømmekager og 4 banankager - forbrug = 35 æg. Tages kommentar da jeg stolt spurgte, om ikke det var ret godt gået "Joh men du skal jo så bare være klar over, at der er 30 igen i morgen". !!!!!!!!!!!!!!!!!!

tirsdag den 3. maj 2011

Nat-huer

er vist noget, som hører et andet år-tusind til og dog.....................


Sådan har mine georginer været "pakket ind" i nat. Og heldigvis for der var frost på bilen i morges.

Nu jeg alligevel var et smut ude og "runde" haven her til morgen, så får I lige et par blomster............



Gude-smukke gudeblomst

Syren - min absolutte yndlingsblomst. Synes næsten man bli'r lidt "høj" af duften.

mandag den 2. maj 2011

Reste-garn

Jeg samlede lidt rester sammen og strikkede denne pullover til Lauras Mille.


Se hvad jeg har fået

af Stacey - min mug-rug-swap-partner.


Tusind tak Stacey. Nu vil jeg lave mig en kop kaffe og nyde slikket til.

Underlig følelse

2. maj - Laura starter som Komet i før-skole-ordning.


Jeg har afleveret hende, og som hjemmegående uden hjemme-barn er tiden nu 100% min egen.

Hvis nogen skulle tro, at denne skønne unge, som indtil i dag har hygget sig hjemme med mor hver dag, ville tude og hænge fast i mors ben da mor sagde "Farvel - kan du ha' en god dag", - så kan I godt tro om igen! Hun har glædet sig vildt til denne dag. Og af natur da er hun bare åben, positiv og udadvendt. Hun har lige fra dag 1 mødt verden, livet og andre mennesker på en alt andet end genert måde. Jeg ved ikke, hvor hun har det fra, - det er ihvertfald ikke fra sine forældre eller søskende. Men positivt det er det! Jeg har mange gange i årenes løb skullet forsvare vores beslutning om at holde Laura ude af institutions-livet. - Mange har haft svært ved at se det rigtige i den måde at leve på. Men når man har oplevet Laura, så ved man også, at det har været det rigtige. Muligvis er hun gået glip af nogle ting på den konto, men så har hun fået så meget andet med i sin "rygsæk".

Ha' en god dag Laura (og alle i andre). Jeg glæder mig til at hente dig og høre om din dag.