Velkommen

Tak fordi du kigger indenfor. Hvis du har lyst, så må du meget gerne lægge en kommentar.

fredag den 29. marts 2013

Onsdag-aften var Tage og jeg til Niels Hausgaard-show. En fantastisk aften var det. Lun, humoristisk, ironisk og med "bid". Jo han kan bare noget, som er værd at lytte til.

Og i går fik Maya så endelig svar på, hvorvidt hun er optaget på håndbold-akademiet endnu et år. Og det er hun. Skønt!

mandag den 25. marts 2013

Foråret er hvidt, men håbet er lysegrønt, og mine nye strømper er også grønne.
 
 

fredag den 22. marts 2013

I mandags havde Freya fri fra skole, fordi hun havde været i skole i lørdags i forbindelse med Krimimessen i Horsens. Så hun og jeg tog til Bryggen i Vejle for at se på (og forhåbentlig finde!) andendags-tøj. Det lykkedes også at finde bukser og en jakke. Skoene og en t-shirt fandt vi ikke dernede, men dem kan vi nok finde i Horsens.

Udover tøjet havde jeg også et besøg i Panduro på huskesedlen. Jeg er ved at lave scapalbums til hende, som hun skal have til sin konfirmation og manglede et album. Og når vi nu var derinde alligevel, så skulle man da være et skarn, hvis ikke man lige rundede stofafdelingen. Men den pige (læs Freya) er altså mærkelig efter bare 5 minutter (Ok måske 10 minutter), gad hun ikke være der mere og bad mig bestemme mig. Så måtte jeg jo ta' en hurtig beslutning (og drømme om et alene-besøg i Panduro på et par timer!). - Det blev til disse 4 FQ.

 
Jeg har deltaget i en Påske-Swap (arrangeret af Kristin med bloggen http://krialer.blogspot.no/, og i dag modtog jeg min pakke (fra Norges-land).
Og hvilke herligheder.... blomsterfrø (perfekt jeg ELSKER jo blomster og vil tænke på dig, når de blomstrer, og jeg plukker buketter af dem), strømpegarn (virkelig flotte farver - lige mig), påskepynt (tror jeg vil ta' en troldegren ind fra haven, og bede yngstedatter om at pynte den), påskeæg (det nød jeg med dette til en kop kaffe INDEN ungerne kom hjem) og pulsvarmere (mine første pulsvarmere - så bløde og smukke - og de er mine og kun mine).
Tusind tak Kristin.
 
 
 
Det er også blevet til lidt nyt til sy-rummet.
Fra Patchwork-Oasen har jeg købt........


blonde-lynlåse, markeringspen (som forsvinder ved strygning)........ (karamellen siger jeg tak for Helle)

 
lækre Loralie-damer............
 
 
lidt stof som passer til "damerne"..........

 
 
flere damer.............

onsdag den 20. marts 2013

Heldige asen - det er mig

Der lå en kommentar til mig her i morges fra indehaveren af denne blog http://thatlookslikeitneedsstitches.blogspot.dk/
Jeg har vundet i hendes give-away. Jubiiiiiiiiiiiiii
Her - http://www.skyerevefabrics.com/bundles-1/sugar-hill-bundle-2 - kan I se, hvad jeg har vundet. Glæder mig til at modtage bunken med posten.

tirsdag den 19. marts 2013

Selvom vejret ikke er til bare ben, så smøger jeg lige bukserne op og viser mine nye strømper. Til mig - fra mig (og strikket AF mig).............


onsdag den 13. marts 2013

Swap-gave til mig

Som skrevet i et tidligere indlæg så deltager jeg i en mug-rug-swap.

I forgårs modtog jeg min super-smukke mug-rug fra Monika. Udover mug-rugen havde Monika også lavet den fineste fineste sakseholder med plads til 3 sakse. Begge dele er bare så professionelt lavet. Tusind tak Monika - jeg er MEGET glad.

 
Fint indpakket var swap-gaven
 
 
Mug-rug og sakseholder

 
Se lige her - håndsyet. Wow!
 

fredag den 8. marts 2013

Tankestreg

For snart lang tid siden blev jeg færdig med denne "Tankestreg" til Laura.


Og for endnu længere tid siden vandt jeg det garn, som underdelen er strikket i. Det gjorde jeg i en giveaway på Marions blog.

Grunden til at jeg først viser den frem nu, er at jeg egentlig ikke troede jeg var færdig med den! Forklaring: Det var min mening, at jeg ville hækle nogle små blomster og "strø" dem ud over kjolen/tunikaen, men nu er jeg kommet i tvivl. Måske bliver det for meget, når nu der i forvejen er så mange farver.

Hvad synes du?

mandag den 4. marts 2013

En ny poncho har været færdig-strikket LÆÆÆNGE men har manglet at få hæklet en kant rundt om slidserne. Det er nu gjort, og ponchoen er klar til at blive brugt.