Velkommen

Tak fordi du kigger indenfor. Hvis du har lyst, så må du meget gerne lægge en kommentar.

mandag den 2. maj 2011

Underlig følelse

2. maj - Laura starter som Komet i før-skole-ordning.


Jeg har afleveret hende, og som hjemmegående uden hjemme-barn er tiden nu 100% min egen.

Hvis nogen skulle tro, at denne skønne unge, som indtil i dag har hygget sig hjemme med mor hver dag, ville tude og hænge fast i mors ben da mor sagde "Farvel - kan du ha' en god dag", - så kan I godt tro om igen! Hun har glædet sig vildt til denne dag. Og af natur da er hun bare åben, positiv og udadvendt. Hun har lige fra dag 1 mødt verden, livet og andre mennesker på en alt andet end genert måde. Jeg ved ikke, hvor hun har det fra, - det er ihvertfald ikke fra sine forældre eller søskende. Men positivt det er det! Jeg har mange gange i årenes løb skullet forsvare vores beslutning om at holde Laura ude af institutions-livet. - Mange har haft svært ved at se det rigtige i den måde at leve på. Men når man har oplevet Laura, så ved man også, at det har været det rigtige. Muligvis er hun gået glip af nogle ting på den konto, men så har hun fået så meget andet med i sin "rygsæk".

Ha' en god dag Laura (og alle i andre). Jeg glæder mig til at hente dig og høre om din dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar