Velkommen

Tak fordi du kigger indenfor. Hvis du har lyst, så må du meget gerne lægge en kommentar.

mandag den 6. august 2012

Op på hesten igen

Nu er det snart en måned siden jeg skrev det sidste indlæg, så nu er det vist tid til at "komme op på hesten igen".

Vi har været på en uges ferie på Nordsø-camping ved Hvidesande. - En blandet oplevelse. Vi var heldige, - vejret viste sig fra sin bedre side, hvilket gjorde, at vi kunne sol-bade på stranden. Men hytten vi havde lejet, var bestemt ikke noget at råbe hurra for. Der manglede service og andet. Der var møgbeskidt, da vi kom. Og sengene var elendige. På camping-pladsen var der en del børne-aktiviteter, men da Laura havde deltaget i børne-disco en aften (vi kom til tiden, men da var det allerede startet, og der gik laaaaang tid, før hun kunne være med, fordi de "havde gang i" en stole-leg med ca. 30 børn, hvoraf der kun gik 1 ud af legen hver gang musikken stoppede, og man blev ved til den "bitre ende", hvor der kun var 1 tilbage) som udelukkende foregik på hollandsk, så valgte vi resten af ugens aktiviteter fra. Det er fint at ville "nå" alle campingpladsens gæster, men udelukkende hollandsk.............. bob-bob-bob. Derudover havde vi også en oplevelse på campingpladsens "restaurant". - Her kom vi til at vente 1 time og 10 minutter på vores mad, som altså ikke var fin restaurant-mad men bare hurtig-mad!!! Alt i alt nok ikke en camping-plads vi kommer tilbage til.







Vi kørte til Søndervig en dag og så sandskulptur-festivalen. Det var virkelig flot og imponerende.

.........................................................................................................

Dagen før vi drog på ferie, kom vores nabo over med en sæk tøj til Laura. Hun nævnte, at hun altså også havde 4 sække stående, som jeg muligvis kunne bruge noget af, - om jeg var interesseret.......... Ja for dælen da. Så jeg allierede mig med en trillebør og kørte sækkene hjem. SKØNT SKØNT SKØNT. Tøj, sko, bælter, tasker, jakker - you name it. Heldig heldige mig. Tak søde nabo-Pia.








Så sådan så det ud vi tog på ferie. - Så vaskemaskinen har kørt på fulde omdrejninger siden vi kom hjem.

......................................................................................................

Tror jeg vender tilbage med en give-away snart. - Noget med mynte-planter.........................

2 kommentarer:

  1. skønt med ferie men ærgeligt at stedet hvor i skulle være, var noget møg, det er altid skide ærgeligt, når man nu har ofret penge på det og skal nyde ferien.

    SvarSlet
  2. Øv... trist oplevelse med den campingplads :-( Sandskulpturene dem gad jeg godt se, har altid syntes, at de er fantastiske.

    SvarSlet