Velkommen

Tak fordi du kigger indenfor. Hvis du har lyst, så må du meget gerne lægge en kommentar.

fredag den 23. september 2011

Det går fint nu med Maya. Hun skal begynde til genoptræning allerede på tirsdag. Man begynder genoptræningen, inden det hele er vokset sammen igen, for at fingeren ikke skal blive stiv. Om 4 uger skal de metaltråde som blev opereret ind tages ud igen.

Hun skulle egentlig ha' været i praktik i denne uge, men det måtte jo af gode grunde droppes. Og når det absolut skulle være, så er det trods alt bedre at gå glip af en uges praktik end af en uges undervisning (de er hårdt spændt for her det sidste år).

Nu håber hun på, at hun om 4 uger kan begynde sin håndboldtræning igen.

Tak for søde kommentarer.

4 kommentarer:

  1. hmmm nu bliver jeg altså nødt til at spørge hvad er det egentlig sket med hende læser og læser men synes ikke at det står direkte og jeg er jo typen der bliver nødt til at spørge om alt.... :-)
    God bedring med hende og godt, at hun ikke går glip af så meget i skolen selvom praktik jo også kan være sjovt.

    SvarSlet
  2. Næ du har ret, jeg har ikke skrevet hvad der egentlig er sket. Hun havde vores gamle pony ude. Han havde ikke været ude i et par dage, så da hun ville trække ham ind, var de ikke helt enige. Han stejlede, og hun trak ham ned (han skulle jo ik' bestemme!). Men hun må ha' haft longen rundt om fingeren, for ihvertfald gjorde det pludselig meget ondt, og der var ligesom en "spids" ud for det midterste led på lange-fingeren. Inden hun kom på skadestuen, var fingeren imidlertid så hævet, så man ikke kunne se den "spids" (som vi både havde kunnet se og mærke). Så forskellige læger var i tvivl om, hvorvidt den ikke bare var forstuvet (+ de havde nogle andre teorier om at de kunne være gammelt ar-væv). Men en gennemlysning af fingeren (+ en håndkirurg som lyttede til det jeg sagde vedrørende "spidsen" som de ikke havde kunnet se) viste at der var røget en skal af ledkapslen af på siden af fingeren. Operationen viste så yderligere at skallen havde drejet sig 180 grader og fået fat i et ledbånd. Grunden til at de så måtte operere igen, var at skallen havde rykket sig igen (selvom de havde sat den fast med 2 metaltråde, så den nu sad ovenpå leddet på fingeren.

    SvarSlet
  3. So good to hear she is on the mend.

    SvarSlet
  4. puha sikke dog noget af en omgang :-) men godt at hun er i bedring igen :-)

    SvarSlet