Velkommen

Tak fordi du kigger indenfor. Hvis du har lyst, så må du meget gerne lægge en kommentar.

søndag den 10. oktober 2010

Aftensmaden er "i havn"

I aften står menuen på fisk - friskfangede fladfisk.

I går satte manden min nemlig garn ud, og i morges kunne han så hente fangsten. 16 fine fladfisk (hvorvidt det er skrubber eller rødspætter - der må jeg melde pas. Det er også fuldstændig ligegyldigt, for begge slags smager jo ganske fortræffeligt.).
Nu står han så ude i den kolde og fugtige (men meget smukke) morgen-luft og renser fisk. Det blander jeg mig ikke i, da jeg har et ret anstrengt forhold til blod, indvolde og den slags. Men et billede kunne jeg da klare at ta'.

Når fiskene er rensede, skal han så i gang med at gøre garnene rene, så de er klar til endnu en tur. Her er det muligt at jeg forbarmer mig over ham og hjælper til, for det er koldt for fingrene at gøre garn rene på denne årstid. - Men nu får vi at se, det kunne jo også være at mit sy-rum "kaldte" på mig.

2 kommentarer:

  1. uhm dejligt med friskfangede .....
    har også selv muligheden .......
    go´appetit
    kh

    SvarSlet
  2. Der er ikke nogen så godt som fisk...

    SvarSlet