Velkommen

Tak fordi du kigger indenfor. Hvis du har lyst, så må du meget gerne lægge en kommentar.

onsdag den 23. maj 2012

Usmageligt

For noget tid siden modtog jeg et brev fra Danmarks Statistik. Jeg skulle deltage i en undersøgelse om danske børns udvikling og trivsel. Så langt så godt. MEN jeg skulle tage udgangspunkt i og svare på spørgsmål om et af mine børn (nævnt i brevet med navn og det hele). Her blev jeg vred og tænkte "Nej f..... nej - ikke om jeg vil sidde og svare på spørgsmål om et af mine børn i en eller anden dødsyg undersøgelse". Ydermere skulle jeg så aflevere en vedlagt kuvert til min datters klasselærer, som så også skulle svare på spørgsmål om min datter til undersøgelsen!!!!!!!!!! Så det hele blev revet i stykker og smidt i skraldespanden. Efter nogen tid modtog jeg endnu et brev, - jeg havde da vist glemt at gå på internettet og svare på spørgsmålene. Det brev røg samme vej som det første. Så i går aftes blev jeg ringet op af en dame fra Danmarks Statistik, som ville høre om ikke jeg havde modtaget de to breve. Det kunne jeg så svare jo til. Derefter ville hun så lige høre, om jeg ikke hurtigt kunne få svaret på de spørgsmål senest i løbet af weekenden. Her måtte jeg så svare nej. Forklarede hende, at jeg ikke ønskede at deltage, at jeg faktisk fandt det temmelig usmageligt. Hun forsikrede mig, om at oplysningerne ikke ville blive misbrugt og at de ville fremstå anonymt. - Det var jeg ligesom godt klar over, - men stadigvæk ville jeg ikke deltage. Det blev hun sgu (undskyld) lidt fornærmet over tror jeg. Bagefter var jeg bare så ophidset. Kan de da ikke nøjes med at henvende sig til nogen, som føler sig vigtige, når de bliver bedt om at deltage i sådan noget LORT. Så fik jeg luft tak og kan komme videre.

2 kommentarer:

  1. Kan virkeligt godt følge dig, jeg tænker hvor anonymt er det hvis der står navnet ud for dine børn ??
    Ha en dejlig dag trods alt...

    SvarSlet
  2. Det er da også ganske og aldeles urimeligt og nærmer sig overskridelse af privatlivets fred. Den var heller ikke gået i Glejbjerg. Og jeg hanker ellers altid op i mig selv og svarer pænt nej tak når der bliver ringet fra diverse 'institutter' (for det siger Palle jeg skal :o)

    SvarSlet