Velkommen

Tak fordi du kigger indenfor. Hvis du har lyst, så må du meget gerne lægge en kommentar.

mandag den 14. maj 2012

Mors dag

I går - på Mors dag - vågnede jeg kl. 6. Solen skinnede skønt, så jeg listede lige så stille nedenunder. Overvejede i et nano-sekund at gå "i krig" med køkkenet, som lignede noget der var løgn. Kom heldigvis på bedre tanker. - Satte mig i min strikke-stol, som står ved terassedøren i køkkenet. Døren vender mod øst, så det var dejligt at sidde og blive varmet igennem af morgen-solen og lytte til fuglene udenfor. 1½ time senere stod Tage og Laura op og kørte til bageren efter rundstykker og basser. - I sig selv en luksus for det plejer ALTID at være mig, der skal køre, hvis vi skal ha' frisk morgenbrød. Ved morgenbordet fik jeg gaver fra Freya og Laura.


Freya havde lavet den fineste, fineste æske med decoupage.



Nede i æsken lå et flot kort med varmende ord samt et lille, fint filthjerte, som hun havde syet rundt om med de mest perfekte, små sting.


Laura havde lavet kunst til mig og købt guf. Har lige taget hul på de salte fisk.

..........................

Efter morgenmaden kørte Laura og jeg først på kirkegården med en buket til mormor og derefter videre til marked i Gedved. Laura var heldig og vinde et plysdyr i tombolaen, og jeg fandt 3 broderier.


Regner med at klippe dette stykke op og lave 4 friske sommer-puder.


Kan vel blive til en lille pige-taske.


Et ret stort broderi, så måske bliver det til en stor pude.

Alle broderierne har været en tur i vaskemaskinen og er nu friske og klar til at blive brugt.

............................

Da vi kom hjem, var Maya stået op. Hun skulle til møde inde på Sportscollege.
Så jeg kørte hende derind og fortsatte derefter til et andet marked. Det var nu hurtigt overstået, - fandt ikke noget som jeg ikke kunne leve foruden.


Af Maya fik jeg dejlig, duftende bodyshampoo og bodycreme, så nu kan jeg blive lækker.......

............................

Dejlig dag på alle måder.
Fik også tid til at være i haven.
Og Tage sørgede helt og holdent for aftensmaden, ........... jo det var i sandhed en god dag.

2 kommentarer:

  1. Du verden for en hærlig dag. Denne esken til mor synes jeg var aldeles smukk. Mitt hjerte hadde smeltet :-)

    SvarSlet
  2. Hvor er det dejlige ting du har fået - heldige asen

    SvarSlet